Behandling af modermærke- og lymfekræft

Tine blev frikendt for kræft 5 måneder efter diagnosen blev stillet i oktober 2011.

Indledning af Martin:
Min mor Else døde 24 marts 2008. Jeg har aldrig tidligere oplevet hende syg og satte mig aldrig ind i hvad det var for noget. Jeg var bare sikker på at hun selvfølgelig blev rask! I løbet af 2 år gennemgik hun at få fjernet brystet, kemo, stråling, behandling på det offentlige sygehus, diverse alternative behandlinger, privat hospital og igen på det offentlige. Jeg var boende i Malmø, arbejdede i Dansk Supermarked i København og troede i min naivitet og uvidenhed at alt var som det skulle være. I den sidste tid var vi i vores hjem i Brovst Nordjylland, hvor min far, storesøster og jeg var omkring hende. Jeg tog hende i hånden og sagde; du må ikke kæmpe sådan mor! Få minutter efter holdte hun op med at trække vejret og var ligesom om hun bare døde for mig!

Mødet med Metamedicin er for mig sendt som en gave.

Min mor skrev engang til mig >> livet er fuld af små og store udfordringer pas godt på det<<

Det har været en kæmpe proces at følge Tine. Her er hendes historie…
Med venlig hilsen Martin

En passage i mit liv.

Det er sidste uge i juli 2011. Jeg sidder i mit hus som jeg har solgt og skal flytte ud af d.1-8. Jeg ser igen det modermærke jeg har på benet som er vokset frem over det sidste 1½ år. Det er blevet større og højere. Jeg har tænkt på at gå til lægen mange gange, men der har været så meget at jeg ikke har fået taget mig tid. Jeg når at komme til lægen inden jeg flytter, han synes ikke det ser farligt ud, men giver mig en henvisning.

Jeg flytter ind hos en veninde i to måneder inden jeg kan overtage min nye lejlighed. Føler mig umådelig træt, men tænker at det ikke er så sært for det har været en lang og stressende periode med hussalg. Endelig er tingene ved at falde på plads for mig. En af de første dage jeg er i min nye lejlighed, kommer jeg til at krasse hul på modermærket så det bløder. Samme dag bestiller jeg en tid hos hudlægen til en uge senere.

Da jeg kommer ind hos hudlægen, ser hun straks meget alvorlig ud. Hun siger at jeg skal på Rigshospitalet og have det fjernet inden en uge. Jeg bliver vildt bange og også vred på mig selv over at jeg igen, ikke har haft tid til at passe på mig selv. Er vildt ked af det da jeg køre hjem og tænker, nu skal jeg virkelig tage mig selv alvorligt. Gør alle de ting jeg længe har tænkt på at gøre.

Ugen efter får jeg fjernet modermærket, som bliver sendt til biopsi. Jeg får besked på at være klar ved telefonen ugen efter. En meget lang uge. Jeg når at få købt en slow juicer og en masse grønkål og som bliver starten på flere måneders juice kur. Samme dag som jeg har fået det fjernet, kører jeg til Jylland for at besøge min mor. Om natten vågner jeg og ser en et hvidt slør og en masse sorte prikker flyve ud af operationssåret. Tænker at de celler der ikke skal være der, er fløjet ud og prøver visualisere at alt forsvinder ud.

Bliver ringet op en onsdag eftermiddag og får at vide at der er kræftceller i modermærket. Og at jeg skal indlægges ugen efter for at få fjernet 2 cm sikkerhed zone rundt om mærket og de lymfe kirtler der af dræner området. Det er en total surrealistisk periode. Jeg føler mig jo ikke syg. Men alle ser alvorligt på mig. >>Det er noget man kan dø af<

Jeg møder ind på afdelingen dagen før jeg skal opereres, snakker med flere forskellige læger og sygeplejersker. Når jeg spørger ind til hvad der skal ske, får jeg mere og mere følelsen af at de egentlig ikke rigtig ved, om det det de gør, virker. Den stue jeg blev indlagt på, lå en kvinde, som havde fået fjernet en knude i brystet med en brystbevarende operation. Og hun blev spurgt om hun ville screenes for om det er genetisk betinget, og har nu fået fjernet begge bryster fordi der måske kunne komme flere knuder. Jeg bliver helt skør i mit hoved ved tanken om at de skære uden rigtig at vide om det hjælper. ”men for en sikkerhedsskyld”.

I løbet af aftenen får jeg lov at gå hjem og hente noget jeg har glemt. Jeg er helt desperat, vil ikke tilbage, jeg er ikke bange for selve operationen, mere at det føles helt forkert. Pludselig kommer jeg i tanke om at jeg skal ringe til Martin, som jeg har brugt som tankefeltterapeut et halvt år tidligere. Vi får en rigtig god snak, og jeg bliver lidt rolig, hele natten ligger jeg og er i vildrede om jeg skal sige nej til den operationen, mit system siger at jeg skal lade være, men mit mod holder ikke og jeg lader dem operere, men får lægen til kun at skære en cm på benet og det viser sig at hun kun har fjernet 2 af de 4 lymfekirtler.

META_succes_Tine_web22 dage efter ringer Martin og spørger om jeg vil være prøvekanin foran 30 metamedicin studerende. Det var som sendt fra himlen. Med denne hjælp kommer jeg hurtigt frem til, med en metamedicinsk analyse, at det er en hængende helbredelsesfase cancer, der har noget at gøre med min eksmand som jeg er blevet skilt fra for næsten 10 år siden, men som fandt en kæreste ca. 3 mdr. før jeg så modermærket første gang. Modermærket havde siddet på mit venstre underben, som har noget med mor og barn relationer at gøre. Det passede fint med at jeg ofte havde følt mig som mor, mere end en kæreste for min mand. Min eksmand gik ned med angst og fysisk sygdom i årene efter. Og jeg kunne ikke lade ham i stikken. Egentlig var jeg meget glad for at han havde fundet en kæreste for det havde været en meget lang og sej skilsmisse, som jeg selv havde valgt. Det gav totalt mening for mig.

Den Meta medicinske forklaring på modermærket gav totalt mening for mig. Meget mere end at jeg havde fået for meget sol som er den etablerede medicinske forklaring. >>jeg har aldrig været soldyrker <

14 dage efter operationen fik jeg svar ved en samtale. At der ikke var nogen celler i sikkerheds zone og kun lidt i den ene af de 2 lymfekirtler. Fedt tænkte jeg; de har taget det hele i lysken, men straks efter sagde hun at jeg skulle indlægges inden 14 dage og have fjernet alle lymfekirtler i venstre lyske og 2 cm mere rundt om mærket. Jeg skulle sige med det samme hvilken dag jeg kunne komme. Gik helt i sort, men fik dog sagt at jeg måtte tænke over det til næste dag. Jeg spurgte om hun kunne love mig at jeg blev rask? hvis hun fik lov at fjerne det. Svaret var nej.

Den aften fik jeg et angst anfald, vidste ikke om jeg turde sige nej selvom min intuition sagde nej, nej, nej! om aftenen talte jeg længe med Martin om hvordan han så sygdommen og at det var en helbredelsesfase. Jeg var egentlig ikke bange for at være syg, men meget bange for at de ville operere alle mine lymfekirtler væk, hvilket ville have store konsekvenser resten af mit liv. Var meget bange for at tage en forkert beslutning. Bange for at lægerne, venner, børn og familie ville bebrejde mig, for ikke at tage imod den behandling. Sov ikke hele natten, og havde diarre af bare angst.

Næste morgen ringede hun mig op, vi snakkede frem og tilbage og jeg følte mig slet ikke overbevist om at hun kunne rede mig ved den operation. Jeg spurgte om hun ikke kunne tilbyde mig andet? >> jo hun kunne ultralydsscanne mig efter 3 mdr.<< Til sidst fik jeg sagt nej tak til operationen og ja tak til scanning. Da jeg havde lagt røret følte jeg mig så kraftfuldt som aldrig før. Jeg følte virkelig, nu tog jeg ansvar for mig selv.

En halv time senere ringede hun og tilbød mig et PET-CT skanning 3 mdr. senere. Fantastisk. Jeg var allerede i gang med intensivt TFT terapi forløb hos Martin, hvor jeg arbejde med mit forhold til min eksmand, som varede 22 år. På mange måder var forholdet ok, men jeg følte ikke han tog ansvar som mand for mig. Måske havde jeg aldrig elsket ham. Vi arbejde også med generations historier. Som handlede om at min mor og mormor og jeg selv aldrig havde fået den mand vi elskede.

Det vigtigst ved denne periode, hvor jeg ventede på scanning og var i TFT behandling, var, at jeg overhovedet ikke var bange. Jeg var fuld af energi samt tro på, at jeg ikke fejlede noget og følte mig så stærk som aldrig før.

Ud over TFT, med udgangspunkt i Meta medicin, blev jeg fjernhealet 2 gange dagligt, lyttede til Gitta Ben Davis, realise. Jeg fik behandling hos en bioresonans terapeut der også tog udgangs punkt i Metamedicin. Og ikke mindst drak 2 store glas frisklavet grønsags juice hver dag. Mediterede og dyrkede yoga, vinterbadede. 5 mdr. efter jeg fik fjernet modermærket.

Op til den store skanning tilbød Martin mig at gå med til henholdsvis Scanning, hvor jeg fik beroligende behandling med TFT lige inden scanning og da jeg skulle ind og have svaret. Ugen efter scanningen sad vi over for to læger som overrakte resultatet af 489 scanningsbilleder. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs op til ”den store dag”. Jeg var blevet CT/PET scannet og til lægernes store forundring blev jeg erklæret helt rask. Hvilket var en rigtig god oplevelse.

META_succes_Tine_web1

Metamedicinsk resume

Tine er højre dominant kvinde og symptomerne er placeret i venstre lyske (diagnosen er lymfecancer) og venstre skinneben (diagnosen er melanom, modermærkecancer). Det betyder at det vedrører det femmine indhold af mor, barn eller rede. Tine forlod sin eksmand i 2002. Efterfølgende bliver manden meget ulykkelig over det, hvor det for ham næsten varede 7 år at komme over det. Han bliver på et tidspunkt psykisk syg og fysisk alvorlig syg. Tine og eksmanden fik ikke sluppet hinanden ordenligt, men da han fandt en yngre kæreste følte Tine sig befriet, men også lidt vred og såret over han nu kunne være en mand over for hende og ikke kunne med Tine i de 22 år de var gift. Modermærket kom ca. 3 måneder efter, hvor det udviklede sig over 1 ½ år og følelsen var en krænkelse på sin integritet(konfliktfasen) I denne fase sker der en celle tilvækst for at forstærke hudlaget og give en bedre beskyttelse. Tine så sin eksmand som sit barn og derfor bliver det en feminin reaktion. At det sidder på skinnebenet, betyder at hun ubevidst havde lyst til at sparke ham helt ud.

Metamedicinsk forklaring på en hævelse af lymfe er en mindre selvværdsnedvurdering (konfliktløsning). Tine følte under sit tidligere ægteskab en mindre selvværdsnedvurdering, ved at hun i gennem 22 års ægteskab ikke elskede manden og ikke fik sagt fra (konfliktfasen). Så det bliver praktisk løst ved at ægteskabet afsluttes. Da det blev en praktisk løsning medfører det ofte en forandring i kroppen. I det første møde med lægerne følte Tine, at lægerne vil tage ansvar for hendes krop ved at skære hud væk og fjerne lymfekirtler (konfliktfasen). Tine oplevede at sætte grænser over for lægerne ved at sige nej til den store operation de tilbød hende, og dermed tog Tine det fulde ansvar for sit liv(helbredelsesfasen) I denne fase ophører celletilvæksten, og der sker en nedbrydning med mycobakterier eller andre bakterier med pudsdannelser. Tine fik under sit terapiforløb flere indsigter; en der har strakt sig over tre generationer vedrørende sin mormor, mor og sig selv. De havde det tilfælles at de var forelsket i en mand de ikke kunne få og levede med en mand de ikke elskede.

Tines historie på DK4:

Værd at vide om naturligt indtag af D-vitamin og forslag til kokosolie som solcreme arrow-right
Next post

arrow-left Forskere har fulgt 30.000 kvinder i mere end 20 år og har fundet, at de kvinder, som aldrig solbadede om sommeren
Previous post