4_Succeshistorier_9

Når lynet slår ned – angst

Skrevet af Else

Min mor, har altid givet mig tidsskrift /avisartikler hun har klippet ud, eller bøger om emner hun synes jeg havde brug for at vide noget om. Det var bare ikke altid at jeg delte hendes opfattelse af hvad jeg havde brug for at vide…

For 7 -8 år siden da jeg stod i en meget svær livssituation, forærede hun mig bogen ”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden”. Bogen var trods adskillige flytninger, fulgt med og stod på hylden ulæst og fin blandt mange andre bøger, og der lå i bogen, stadig en sød og kærlig hilsen på en lap papir fra min mor.

Det som satte mig på sporet af TFT var, at jeg igennem en længere periode havde været vidne til, at et menneske jeg har en meget nær relation til, i den grad var sat ud af spillet pga. af angst. Det var kommet til en indlæggelse på den psykiatrisk afdeling.

Natten efter jeg havde afleveret min kære på psykiatrisk afdeling, var en vågen nat fuld af svære tanker og følelser. Den nat midt i min fortvivlelse kom jeg i tanke om bogen på hylden. Jeg læste og afprøvede det jeg læste og det jeg gjorde, gav omgående lindring til min plage!

Jeg fik lejlighed til at fortælle min angstplagede kære om min opdagelse, og da de på psykiatrisk afdeling ikke havde kunnet give nogen behandling som virkede, var min kære indstillet på at afprøvede TFT. Det var noget af en Aha-oplevelse, at opleve hvilken effekt TFT´en havde! Angsten havde igennem længere tid ligget på et niveau som sprængte en skala fra nul til ti.

En komplet uudholdelig angst! Den formiddag vi sad der i stuen og tappede sekvenser efter anvisningerne i bogen, oplevede vi at der kom så meget lindring på angsten, at det gik fra at være komplet uudholdeligt at være i verden, til at det blev tåleligt.

Det lyder måske ikke af så meget, men den som har prøvet at være opslugt i det helvede angst er, ved at det er intet mindre end en fantastisk lindring at komme fra komplet uudholdelig til tålelig!

Med den indsigt jeg havde fået ville jeg gerne have uddybet mit kendskab til TFT. Jeg tog et grundkursus i Tankefeldt terapi hos Hanne Heilesen og Martin og jeg har efterfølgende været i et længere terapiforløb hos
Martin.

I det terapiforløb jeg har været igennem, har jeg oplevet, at fordi TFT gør det tåleligt at blive i meget komplicerede følelser og det deraf følgende ubehag, er der kommet der plads til at rumme svære problemstillinger – som i årevis har ligget latent og været en forhindring for en mere nærværende kontakt med mig selv.

Jeg har efter mit TFT forløb bemærket, at det er blevet mere lige til for mig, at tackle vanskelige situationer, for det tror jeg aldrig man bliver fri for; at tackle vanskelige situationer i livet. Det jeg har bemærket i forhold til TFTens måde at bearbejde mine følelser på er, at de svar til løsning af svære følelser jeg har fået, kommer fra et sted i mig, som jeg ikke på det daglige bevidste plan kunne få kontakt med.

TFT har ændret mit syn på det at blive syg. Jeg er blevet meget interesseret i undersøge, hvordan kroppen er i stand til at helbrede sig selv. Jeg var ikke klar over hvor forbundet mine følelser var med sygdomme. I stedet for at opfatte sygdom som en dom du står magtesløs overfor, har jeg set og mærket, at sygdom kan ses som led i en proces
i kroppens forsøg på at løse det/de traumer som gør dig syg.

I mit terapiforløb hos Martin er jeg blevet fri af flere ting jeg i gennem tiden har døjet med. For et eksempel smerter i ryggen, som jeg har været plaget af siden jeg var 18 år og undervejs i forløbet har jeg også fået taget fat om min angst, som i perioder af mit liv har fyldt det hele.
Det har givet mig et nyt rum inden i. Et rum jeg kan forandre mig i og finde mod i. I forhold til job, familie og andre relationer har det givet mig en frihed til at træffe bedre beslutninger og flere rigtige valg. Og det har jeg altid drømt om.

TFT har en dybere langtidsvirkning end jeg havde kunnet forstille mig og
turdet håbe på. Jeg havde i længere tid ledt efter en ”metode” eller noget som mere dybtgående kunne tage hånd om tilbagevendende problematikker.

Jeg har bemærket, at jeg ikke længere ”sander til” og bliver handlingslammet, men er blevet mere vedholdende optimistisk fordi jeg i TFT én har lært hvordan jeg kan få nok fred i koppen og nok ro i sindet til at være i følelser som ellers har været en barriere og forhindring for at være i nuet – i livet.

Kærlig hilsen Else

Mine tanker og refleksioner vedr. de seneste 3 mennesker med kræft diagnose arrow-right
Next post

arrow-left Hjerteproblemer - hjerteflimmer
Previous post