Problemer med mit hjerte, diagnosen hjerteflimmer opstod omkring april/maj 2016 en gang om ugen, men nu er de væk.

Ja jeg bestilte jo ikke en ny tid hos dig, for de problemer jeg havde med hjertet er væk.  Jeg fik lige et enkelt anfald under min træning for 4 måneder siden, hvor jeg begyndte at tappe (Emotionel Friheds teknik) igen og gjorde det vel i ca. 3 uger flere gange om dagen og må indrømme at jeg ikke tapper mere. Der har ikke været skyggen af anfald siden og det synes jeg er helt vildt. Jeg fik det nemlig før ved kardiotræning vekslende fra 1 gang om ugen til ændringen 1 gang hver 3. eller 4. uge.

Min krop og mit sind er væsentlig mere rolig - træner jo stadig det jeg plejer, men kan også sidde i ro og strikke, tænke eller bare være uden at være på vej til det næste enten fysisk eller tankemæssigt.

hjerteflimrer kvinde

Jeg føler generelt at min hjerne er blevet genstartet og støvet af og nogle programmer er blevet fjernet. Der er ro på øverste etage og også i kroppen. Min rastløshed er væk. Kan nu sidde i ro og have det godt med det uden at have brug for elektroniske hjælpemidler som stimulans, bøger, håndarbejde eller andet. Kan bare sidde i ro, hvis det er det jeg vil.

Efter behandlingen måtte jeg lige ind på en rasteplads på vej hjem for jeg blev pludselig meget træt :o) og sov også et par timer da jeg kom hjem. Følte også at jeg kom langt ned i kroppen under behandlingen og det var så forløsende, for jeg har en tendens til at være i mit hoved. Nok min spidskompetence ;o)

Allerede på turen hjem kunne jeg mærke en afslappethed i kroppen – jeg har lagt mærke til, at når jeg kører bil, så sidder jeg med lidt spænding i benene - denne spænding var væk, lårene var helt afslappede og er det stadig når jeg kører.

For mange år siden, når jeg kørte hjem fra Svendborg gennem Christiansmindeskoven og ned over dæmningen til Thurø, kunne jeg nogle gange føle mig taknemmelig, heldig og lykkelig over bare at være til og det på dette skønne sted. Det er som sagt mange år siden, den følelse har været der - nu har jeg følt det igen. Tusinde tak for det.

Så endnu en gang tusinde tak for din dejlige og for mig meget virkningsfulde behandling.

De bedste hilsner fra

Michala

Knæsmerterne begynder, mens Emilie er i praktik som sygeplejerske. arrow-right
Next post

arrow-left Atrieflimren (hjerteflimrer) gik fra 24 anfald på 3 måneder til 0.
Previous post