Søgen efter indre ro

Søgen efter indre ro

 

Walking on water at sunset

Fra følelsen af alene hed til en følelse af at der er så meget kærlighed og varme i dette søsterskab. Et jeg er en del af

Jeg synes faktisk jeg fik rigtig meget ud af denne indsigt gennem behandlingen.

Og jeg har haft en fantastisk weekend. Jeg har længe søgt ro omkring mig. Men jo mere jeg søgte jo mere følte jeg afsavn på det. Den ro er begyndt at spire nu. Jeg føler mig i meget mere balance og håber den følelsen rigtig slår rødder i mig.

Det bliver måske lidt svært at forstå, men for mig giver det mening og det er det som tæller.

Jeg havde et klart billede af at vi var i 1877. Jeg stod på et træpodet og ventede på at jeg skulle hænges. Jeg så ikke mig selv, kun en blå blød kåbe jeg havde på. Men jeg mærkede dels smerten øverst i nakken og dels panikken i kroppen, Af at jeg ikke kunne slippe væk, at det snart var slut at alt var forbi. Hvorfor var der ikke nogen som passede på mig, nogen som reddede mig?

Da jeg gik ind i den smerte og panik, var det jeg så, sommerfuglen som lettede. Med et var jeg overbevist om at dette var mig sjæl. Så jeg døde ikke. Senere omfanget af det hvide lys så jeg en masse hvide smukke glade kvinder med et stort fællesskab. Jeg følte at de udvalgte den krop jeg har i dag til min sjæl. Så for mig er det sjælen som lever, kroppen er et hylster. Men et hylster som kommer til at opleve nogen ting som lige denne sjæl kan lære noget af.

Der var så meget kærlighed og varme i dette søsterskab. Et jeg er en del af. Jeg tror dette har rykket meget til min oplevelse af at være alene. Jeg føler mig ikke længere alene 🙂

Jeg spurgte dig hvorfor skal vi være på jorden/hvad er meningen. Det ved jeg endnu ikke. Men jeg tænkte hvad er jeg god til, hvad mon jeg skal bidrage med? Svaret kom hurtigt. Kærlighed. Mit formål må være at skabe kærlighed i verden. Det lyder måske af meget. Men det synes jeg ikke. Det er det jeg kan. og vi er sikkert flere om samme opgave 🙂

Jeg kan ikke beskrive præcist hvad der er sket. Her i weekenden lagede jeg mærke til at jeg var mere rolig. Kunne sige nu laver jeg en ting og så holder jeg en pause. Jeg kunne sidde ned uden dårlig samvittighed. Faktisk tror jeg at jeg har lavet det samme eller mere end jeg plejer. Men vigtigst af alt. Jeg har nydt det jeg har lavet og jeg har været tilfreds med det som er gjort. Jeg sidder ikke med en øv følelse over alt det jeg også ville have nået.

Jeg kan mærker og ser det lidt rundt omkring at der kommer til at ske mere. Det breder sig som ringe i vandet. Det er spændende men også lidt nervepirrende. Dog vil jeg gå ind i det med et positivt sind og med en formodning om at dette kan vare for evigt.

Med venlig hilsen Anja

Redskab til at forløse sorg, tab, adskillelse, uretfærdighed, vrede

Tænkehjernen, følehjernen og kropshjernen; hvordan får vi dem til at arbejde sammen så der kommer ro i tankerne, fred i følelserne og let eller tunghed i kroppen?

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.