Continue reading →

The post Tinnitus appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Continue reading →

The post Søn på 3,5 år slipper sin hoste, da mor får forløst sin følelsesmæssige smerte appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Continue reading →

The post Når lynet slår ned men bliver transformeret til noget smukt <3 appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

The post MR scanning på sklerose viste sig nu at være næsten uspecifikke (dvs. uden fare) appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

The post Her fortæller en meget rørt Pernille, om oplevelsen af en ny sprængfyldt energi efter 4 år på ”sofaen” appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Fri af bulimi og depression

Storhjernebarken – Identitets- og argumentationskonflikt Højredominant Kvinde.

I løbet af det sidste år har jeg ændret mig mere end mange mennesker gør på et helt liv. Jeg har mærket bunden, smerten, lettelsen og forandringen og kunne ikke have undværet noget af det, hvis jeg skulle være så langt som jeg er i dag. Jeg har sagt farvel til min spiseforstyrrelse, der havde domineret hele mit ungdomsliv, fundet glæden og lysten til min kreativitet og nået havoverfladen i et ocean af suicidaltanker og frygt. Nu kan jeg ånde.

I løbet af det sidste år har jeg ændret mig mere end mange mennesker gør på et helt liv. Jeg har mærket bunden, smerten, lettelsen og forandringen og kunne ikke have undværet noget af det, hvis jeg skulle være så langt som jeg er i dag. Jeg har sagt farvel til min spiseforstyrrelse, der havde domineret hele mit ungdomsliv, fundet glæden og lysten til min kreativitet og nået havoverfladen i et ocean af suicidaltanker og frygt. Nu kan jeg ånde.

Da jeg forlod en bulimigruppe på et af Københavns Hospitals behandlingscentre efter et halvt år, var det som lægernes “raske pragteksempel”.

Men lad mig starte ved begyndelsen.

Efter sommeren 2011 havde jeg fået mig et job som ekspedient i en boghandel og derfra gik det ned ad bakke. Stå op, være vred og rastløs, gå på arbejde, spise for lidt, komme hjem, spise for meget, være ked af det og opgivende, have dårlig samvittighed over at være kreativt blokeret, blive ekstremt træt, gå i seng.

Jeg har altid haft det svært. Jeg har altid følt mig anderledes. Talentfuld, men anderledes og med en eller anden smerte gemt dybt indeni. Da jeg var lille, drillede de andre mig i skolen med at være overvægtig og da jeg fyldte 11 år, var mit største ønske at tabe mig. Min storesøster foreslog mig at have en ugentlig slikdag uden sødt ugens resterende 6 dage. Det resulterede i et endnu mere forstyrret forhold til mad og slik og helt konkret et sygeligt fokus på vægt og kropsfigur.

Da jeg første gang besøgte Martin i efteråret, spiste jeg skiftevis restriktivt og havde overspisninger. Jeg havde haft en spiseforstyrrelse i 8 år, der nu havde udviklet sig til bulimi. Mit kropsbillede var forvrænget og jeg havde bildt mig selv ind, at “hvis jeg bare tabte mig x antal kilo, så ville mit liv blive fuldendt, tomheden ville forsvinde og jeg ville kunne blive den stjerne og kunstner, jeg altid inderst inde vidste jeg var”. Det var et løgnagtigt løfte, men var ikke desto mindre var det mit mantra og min opfattelse af virkeligheden indtil efteråret, da jeg mødte Martin.

Efter 8 år med spiseforstyrrelsen var der nu endelig nogen, der stillede spørgsmålstegn ved den. På det tidspunkt føltes det som om, at hele mit livsgrundlag havde været løgn. Spiseforstyrrelsens løfter havde været løgn og lagt låg på langt større problemer.
Efter at have arbejdet intenst i tankefeltterapi med tunge fortidskonflikter mellem mine relationer og jeg, min kreative blokering, min spiseforstyrrelse og frygt for fremtiden og en spirende dødsangst, fik jeg åbnet endnu mere op. Følelser som angst, vrede, magtesløshed og skam – som altid havde boet i mig og ligget lige under overfladen – blev forløst og tvang mig i knæ.

Jeg sygemeldte mig i første omgang fra mit arbejde med influenza og havde omkring tre dage, hvor jeg overvejede min situation, men uanset hvordan jeg vendte og drejede det, havde min krop sagt fra. Jeg var færdig med at gøre ting, jeg ikke havde lyst til og kunne denne gang ikke “tvinge mig selv videre” uden at have løst tingene.

Jeg startede i en bulimigruppe på et af Københavns Hospitals behandlingscentre, men erfarede hurtigt, at det var som at slå i en pude, og fortsatte behandlingerne hos Martin, trods det, at det var mod hospitalet reglement – det var strengt forbudt at være i behandling andre steder samtidig (Dette fortalte jeg ikke Martin).

Jeg begyndte langsomt at være i stand til at træffe mine egne valg omkring mad og blev mere og mere komfortabel med min egen krop. De andre piger i gruppen så undrende til, da jeg på rekordtid kæmpede mig ud af mørket kort efter min start i gruppen. Da jeg forlod gruppen efter et halvt år, var det som lægernes “raske pragteksempel”. Jeg kan kun i dag sukke ved tanken om, at de gik videre i systemet med den opfattelse af, at det var deres ekspertise, der hjalp mig til helbredelse af mit forstyrrede kropsbillede og min spiseforstyrrelse. Havde jeg ikke fået TFT-behandlinger løbende ved siden af i al den tid, er jeg sikker på, at jeg havde været præcis, hvor jeg var, da jeg startede i gruppen – hvis ikke det havde forværret min situation at være i rum med piger uden strategi mod deres spiseforstyrrelser.

Jeg skulle senere hen høre fra en veninde fra gruppen, hvordan størstedelen af de piger, der havde været en del af mit forløb, var gået ud af gruppen kort efter jeg gik ud, da de ikke følte, at behandlingen hjalp. Det siger virkelig noget om vores sundhedssystem i dag. Som afslutning på mit forløb skulle jeg besvare et bibel-langt spørgeskema identisk med det skema, jeg skulle besvare inden gruppeforløbet gik i gang. Et skema, der skulle sige noget om graden af, hvor slem éns spiseforstyrrelse og depression er.

Til min store undren lå kurverne udfra mine spørgsmål nu helt nede på normalen og nogen steder endda under, hvor de før havde ligget helt i det røde felt. Udover til spiseforstyrrelsen, blev der blandt andet spurgt til overordnede emner som ensomhed, sociale relationer, selvværd og livsglæde.

Jeg havde fået behandlet traumer vedrørende alle disse emner ved hjælp af TFT hos Martin i syv intensive måneder og kan på ingen måde tillægge distancerede læger anderkendelsen for, at jeg nu har fået det meget bedre.

Et ordsprog siger, at forandringen skal komme fra én selv. Svært, når man er vred på sine omgivelser og jeg var utroligt vred på mine forældre alle mine teenageår. Nogen gange har der været åben verbal krig i huset. Det har altid været mit udgangspunkt, at de måtte ændre sig. Et stædigt standpunkt, der var ved at koste mig min relation til dem. De var skyld i vores dårlige kommunikation og elskede mig ikke højt nok. Efter at have modtaget tankefeltterapi, har jeg nu opnået en helt fjollet tæthed med mine forældre.

Jeg kan nu acceptere og rumme deres fejl, hvor jeg før ville afskære dem og jeg kan nu sige fra og til, alt efter hvor jeg selv er. Jeg er overbevist om at ændringen kom med min forandring. Jeg husker fra starten af mit terapiforløb en øvelse, Martin førte mig igennem. Jeg skulle skrive alle negative ting ned om mine forældre, som jeg gik og rugede over.

Efter at have set de hårde udsagn på papir blev nøglespørgsmålet så stillet: ”Har du det også sådan med dig selv?”.

Det var starten på en lavine af tanker omkring mit forhold til mine forældre. Jeg tror på nuværende tidspunkt, at jeg har været igennem alle tænkelige følelser til mine forældre det sidste år. Jeg havde også en periode, hvor jeg nærmest benægtede at være deres datter, fordi jeg følte, at mine dårlige egenskaber og ulykke kom fra dem. Gennem behandlingerne kunne jeg med tiden slutte fred og først dér kom glæden ved deres selskab. Renselsen omkring mit forhold til mine forældre har ligeså meget været en renselse af mit selvhad. I takt med behandlingerne fik jeg det bedre og det styrkede min relation til min mor og far.

Efter spiseforstyrrelsen har det tit været svært at mærke et solidt grundlag. Hvem er jeg, hvor skal jeg hen, fortiden kommer lige imod mig. Pludselig står jeg med en masse tid og jeg kan mærke min krop igen. Alting føles ikke som rettet mod en afgrund længere, men som en sti mod noget nyt. Jeg ved først, hvem jeg er, når jeg ikke tænker, men netop bare er.

Kærlig hilsen Sandra

The post Fri af bulimi og depression appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Anoreksien og bulimien efter 25 år, er væk

Magtesløshed, territorial vredes -og væmmelseskonflikt Storhjernebarken, højre dominant kvinde.

Bulimi var en fast følgesvend i hverdagen, men helt skjult for omverden. Jeg har haft bulimi og anoreksi i ca. 25 år, og det er lykkedes at skjule sygdommen for alle i min omgangskreds de sidste 20 år.

Følelsen af at være fortvivlet og beskidt og være tvunget til at acceptere røg, har givet mig en manisk handlekraft, når jeg bliver trigget af dårlige lugte.

Årsag i min opvækst. Jeg skulle være tolerant over for at mine relationers røg. At hele familien røg. Tolerant over for deres røg til hverdag. Tolerant over for røg alle steder. I stuen når vi så fjernsyn, i køkkenet når der blev lavet mad, på badeværelset blev der røget hver morgen, i bilen uanset hvor vi skulle hen.

I voksenlivet slog min ”territoriale” vrede ud i en slags manisk rengøring og udluftning hver dag – provokeret af lugt fra naboer af tobaksrøg, stærke madlavningslugte og os fra ikke ordentligt rengjort ovne og køkkengrej, som siver ind i min lejlighed – efterfulgt af magtesløshed og uretfædighedsfølelse: Hvorfor mig?

Martins ro og hans evne til at holde fast i kernetrådene gjorde, at jeg følte mig tryg og kunne åbne op for alle følelserne som nærmest strømmede ud. Jeg fik sluppet skyld, skam, det ulækre og det flove ved bulimien og anoreksien.

– Nu støvsuger jeg kun en gang om ugen, og det passer mig helt fint. I dag føler jeg en indre fred over, at jeg er rask. Og allerede efter få behandlinger kunne jeg tale med min mor uden at blive irriteret og lægge røret på. Det var stort. Behandlingen har gjort, at jeg efter mere end 20 års sygdomstryghed er blevet rask og har fundet trygheden i mig selv.

Jeg har efter behandlingen været i selskab med personer, som tidligere irriterede mig voldsomt. I disse situationerne har jeg ”tjekket min irritation/vrede af”, men den var forsvundet. Faktisk nødt jeg selskabet.

Jeg fik et andet indkøbsmønster og et helt andet forhold til det at spise. Jeg mærkede mig selv og min reelle appetit og nydelsen ved at give min krop noget nyttig og velsmagende næring. Det pudsige var, at jeg må havde sluppet en masse ”andet” også, som kroppen skilte sig af med, for selvom jeg spiste almindeligt og holdt maden i mig, så tabte jeg mig! Jeg sparede en masse penge og fik en masse tid.

Jeg kan mærke, at der stille og roligt breder sig en ro i alle mine celler.

– Jeg begyndte også at slappe af i forhold til maden. Og selvom jeg ikke kastede op mere og spiste normalt, tabte jeg mig faktisk. Det var, som om kroppen havde sluppet en masse affaldsstoffer. Min tarmflora blev også væsentlig bedre. Og de ædeflip, jeg havde, før jeg blev behandlet, forsvandt.

– I dag kan jeg godt gå ind i et supermarked og have glemt, hvad jeg skal have. Det havde jeg fuldstændig styr på tidligere. Og nu kan jeg godt købe både chips og slik, hvis jeg skal have gæster, og have det liggende et stykke tid, inden de kommer.

Vanen med at købe lækker morgenmad på vej til arbejde er også ændret. Jeg tager i dag min egen hjemmelavede morgenmad med og springer kun frokosten over en sjælden gang imellem, hvis jeg har for travlt, ligesom jeg kun spiser et enkelt stykke kage, for jeg har ikke lyst til eller behov for det mere.

Anoreksien og bulimien er væk. – Jeg er ikke bange for at tage et kilo eller mere på eller for at blive tyk. Det bliver jeg jo ikke mindre elsket af. Jeg har fundet roen i mig selv og har fået stor hjælp af behandlingerne. Det er helt sikkert tankegangen bag metasundhed og denne teknik EFT, der har gjort mig rask for mine spiseforstyrrelser.

Generelt kan jeg mærke, at husker jeg at tappe på mig selv hver dag, så bliver jeg mere rolig og får et større psykisk overskud. METAsundhed og EFT har via Martin helt sikkert hjulpet mig til at slippe en masse følelser, som hidtil har forhindret mig i et optimalt liv.

Mange hilsner fra Linda

The post Anoreksien og bulimien efter 25 år, er væk. appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Continue reading →

The post Hjernerystelse appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Vulvodyni og et problemfyldt forhold til kærester.

Vulvodyni
Mette bliver optaget på en uddannelse og finder også en kæreste. Men forholdet bliver udfordret, da Mette efter noget tid begynder at få smerter, når de dyrker sex.

Flere lægeundersøgelser afslører, at hun har vulvodyni – en lidelse, der opstår, fordi nerveenderne ved skedeindgangen er ekstremt følsomme. Lægerne siger til hende, at forventningspres, enten fra hende selv eller hendes kæreste, kan gøre det værre. Der findes ingen egentlig behandling, men Mette bliver tilbudt en terapiform, hvor man taler om, hvordan man reagerer seksuelt.
– Den terapi havde ingen effekt. Jeg er overbevidst om, at mine tanker om mig selv og min seksualitet var årsagen. Jeg fik en fornemmelse af, at jeg ikke var en rigtig kvinde, fordi jeg ikke kunne gennemføre et samleje.

Smerten kommer først ved genforeningen
De følelser, der kan ligge bag sådan et konfliktindhold, handler om en dyb, instinktiv biologisk drift. Det kan være separation fra ens partner, eller at man ikke får lov til at være sammen med sin kæreste. Hvis man føler, man har en lækker partner, og oplever længere tids adskillelse, opstår der en separationskonflikt, og når man så er sammen igen, viser symptomerne sig ofte. For en højredominant kvinde er der tale om en let seksuel konflikt. Hun føler sig ikke værdsat eller respekteret, ikke god nok, ikke værd at elske, og mangler kontakt til den kvindelige energi. Hun kan opbygge vrede mod mænd, fordi hun føler, de har såret hende, og hun holder fast ved en følelse af skam og ydmygelse fra fortiden.
Hvis man i hverdagene er overtræt, giver for meget til/udviser for meget moderlig omsorg over for alle andre, og der ikke er meget tid til en selv, kan det handle om at nægte sig selv nydelse. Frygt for nærhed og for at blive såret er også typiske kendetegn. Derfor kommer man til at afvise sig selv, bliver frustreret og ønsker, at tingene skal være anderledes.
I den aktive fase er der cellesvind, oftest uden smerter, da slimhinden får nedsat følsomhed. Der forekommer ofte kramper. Man mister typisk evnen til vaginal orgasme (delvist frigid), og tit vil menstruationen udeblive. Symptomerne kan udvikle sig og blive en ond cirkel (en konstellation) = der opstår konflikt både i forhold til det maskuline og det feminine med orgasmeproblemer og/eller frigiditet.
En kvinde kommer i det her tilfælde ind i reparationsfasen, når hun bliver adskilt fra sin kæreste, og hun så igen får kontakt til ham. Men det er samtidig her, at følsomheden og smerten bliver øget, og det bliver en ond cirkel, hvis ikke hun er klar over processen.

Operationen forværrer smerterne
Til sidst får Mette et tilbud om en ambulant operation, hvor man laver små klip i skedeindgangen. Men stik imod forventningerne forværrer det problemet. Mette opsøger Martin, fordi hun håber, at han kan hjælpe hende af med smerterne. Mette bliver behandlet intensivt i forbindelse med et kursus fem gange i løbet af tre dage, og symptomerne bliver mindre. Mette ved godt, at det forhold, hun er i, ikke fungerer ret godt, og efter indsigterne er hun ikke i tvivl om, at hun er nødt til at slutte forholdet til sin kæreste.
– Da det gik op for mig, at mine smerter var psykisk betinget, og det gik op for mig, at jeg følte mig ydmyget og presset i relationen til min kæreste, var det let at se, at jeg gjorde ting, jeg ikke havde lyst til. Også på andre områder, hvor jeg i virkeligheden ikke havde lyst til at være sammen med ham.

The post Vulvodyni og et problemfyldt forhold til kærester. appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.

Continue reading →

The post Depression, stress og udbrændthed appeared first on Martin Hejlsesen - Human Self Development and Progress.