Hjerteproblemer – hjerteflimmer

Hjerteproblemer – hjerteflimmer

 

Stress gav hjerteproblemer

Sylvia får hjerteflimmer og må sygemeldes fra sit arbejde som skoleleder på en skole. Lægerne kan ikke forklare, hvad der er galt. I over 30 år døjer Sylvia med hjerteflimmer, indtil hun en dag bliver behandlet med EFT. Da forsvinder det.

Klokken har kun lige passeret halv otte denne mørke januarmorgen. Telefonen har ringet næsten uafbrudt, siden Sylvia trådte ind på sit kontor. Hun er skoleleder på en mindre skole og er noget udfordret på grund af de mange personalesygemeldinger, der er ringet ind. Syv syge lærere, hvoraf tre af dem underviser på samme trin. Normalt bruger hun vikarer, men hun kan ikke få fat i nogen i dag. Selvom Sylvia ved, at regnestykket er helt umuligt, forsøger hun på forskellig vis, om hun kan finde en løsning. Flere lærere kommer ind på kontoret for at høre, hvad hun har tænkt sig at gøre. Det er, mens hun sidder der, at hun mærker den velkendte stress snige sig ind på hende. Hjertet hamrer af sted, og hun hører i det fjerne, at en af lærerne spørger, om hun er okay. Sylvia afviser, at der er noget galt, og forsøger i stedet at få fordelt de lærere, der er på skolen, så alle klasser kan få undervisning. Da kabalen er gået op, og hun har sundet sig lidt, tager hun selv en tørn i en af klasserne. Senere på dagen ringer Sylvia til sin læge. Det er ikke første gang, hun har oplevet problemer med hjertet, og hun tænker, det er bedst at få det tjekket. I telefonen bliver hun enig med lægen om, at hun skal sygemeldes de næste 14 dage for at få lidt ro. Sylvia har ingen anelse om, at sygdomsperioden bliver meget længere.

Midt i julefesten
Inden sygemeldingen har Sylvia igennem længere tid haft travlt. En dag til skolens juleafslutning fornemmer Sylvia, at hendes hjerte hopper. Det er, som om det tager dobbelte slag. Hun presser hænderne mod brystkassen og kaster et blik på sin børneflok. Imens begynder sveden at danne perler på hendes pande. En ukendt angst fejer julestemningen hen i et hjørne. Hvad er det, der sker?
Da Sylvia endelig kommer hjem, fortæller hun sin mand om sin oplevelse. Han opfordrer Sylvia til at tage til lægen for at blive undersøgt. Lægen sender hende straks til det nærmeste hospital. Her tjekker de hende, men da de ikke kan se, at hun fejler noget, sender de hende hjem med besked på, at hun skal tage den med ro. Det skal nok gå med rolige juledage forude, tænker Sylvia.
Hjertet siger: Nu er det for meget
Hjerteflimmer hænger sammen med en konflikt, hvor en person føler sig overvældet eller overbebyrdet med arbejde. Symptomerne dukker op, når man tænker, at det hele er for meget, og at man ikke orker mere.
I den aktive fase er der cellesvind i hjertemusklens væv med en lokal/stedvis lammelse af hjertemusklen.

Lærerkonflikt på skolen
I juledagene tænker Sylvia på, at hun har haft for travlt for længe. Årene, der er gået forud, har været hektiske. Efter sin lærereksamen flyttede hun sammen med sin mand, og de efterfølgende år gik med at bygge hus, få børn og efteruddanne sig i musik, idræt og ledelse. Selvom Sylvia trives med sit lederjob på skolen og samtidig får mulighed for at undervise i idræt, musik og lidt engelsk, er der noget, der plager hende. Næsten siden hun begyndte, har en lærer flere gange vist sit temperament og åbenlyst tilkendegivet, at han ikke ønsker Sylvia som leder. Nu, hvor Sylvia tænker over det, kan hun konkludere, at det er, når hun føler sig presset af den lærer, at hun får problemer med sit hjerte. Hun har sammen med skolens bestyrelse undersøgt, om det er muligt at afskedige læreren, men det har tilsyneladende lange udsigter. I stedet gør hun alt for at forudse problemerne, allerede inden de opstår.
Nu kan hun mærke, at de tiltagende problemer med hjertet gør hende nervøs, og bedre bliver det ikke af, at lægerne ikke har nogen forklaring på hjerteflimmeret, og at hun derfor heller ikke får tilbudt nogen form for behandling. Så vidt hun ved, er der ingen i hendes familie, der har lidt af hjerteproblemer, så hvorfor oplever hun det? En ting har hun dog fundet ud af. Kaffe, sukker og stærk alkohol gør hende tilsyneladende dårlig, så derfor indtager hun det kun i mindre mængder og kun en sjælden gang imellem. Men bortset fra det kan Sylvia ikke se noget mønster i, hvad der fremprovokerer hjerteflimmeret.

Skilsmissen
Efter 20 års ægteskab vælger Sylvia at blive skilt fra sin mand.
– Dengang jeg blev gift, var ægteskabet en udvej, så jeg ikke behøvede at flytte hjem til min alkoholiske far igen efter min uddannelse. Jeg var vokset op med, at jeg skulle acceptere min far, som han var, for børn havde ikke ret til at kritisere deres forældre, men jeg har altid syntes, at min far opførte sig dårligt, og jeg ønskede virkelig at komme væk fra hans spritånde dengang. Jeg talte med min mor om, hvordan jeg havde det med min far, ved flere lejligheder, men aldrig med min far, som nu er død.
Sylvia flytter og finder en ny mand, som hun har læst idræt med ti år tidligere. Hun og børnene, der nu er begyndt i skole, flytter ind hos ham, og et nyt liv er i gang. Alligevel plages Sylvia stadig af anfald med hjerteflimmer, der til tider kan vare op til ti timer ad gangen. Og selvom hun forsøger at slappe af ved blandt andet at meditere, dukker det stadig op, når hun bliver presset.

Konflikter relateret til hjertet kan forårsage vægtændring
I reparationsfasen kan symptomer på hjerteflimmer vise sig sammen med for højt blodtryk og i værste fald en blodprop i hjertet. Hvis personen fortsat er i situationer, hvor emner fra konflikterne findes, kan triggere aflejres i kroppen, og der kan efterfølgende opstå hjerteflimmer, selvom den aktive konflikt er løst og ikke længere er til stede.
Ved en konfliktløsning er der cellevækst til reparation, og det kan betyde, at man tager på i vægt (hypertrofi), hvorimod man i konfliktens aktive periode taber sig, fordi kroppen er ekstra stresset der. Ved reparationstoppen, få uger efter en komplet konfliktløsning, kan symptomerne være hjerteflimmer/kramper, højt blodtryk og hjerteinfarkt (højre eller venstre hjertekammer). Mellemgulvets muskler er ofte impliceret og går ofte i krampe (reparationstoppen) samtidig med hjerteinfarktet og kan give vejrtrækningsstop (apnø).
På pension med medicin
Selvom sygemeldingen er tænkt som en kort periode væk fra lederstolen på skolen, ender det med, at Sylvia aldrig kommer tilbage. Et helt år er hun sygemeldt, mens hun forsøger at gøre ting, som virker afslappende. Og til sin egen overraskelse nyder hun friheden. Hun etablerer blandt andet en bogcirkel, hvor hun mødes med andre og taler om bøger. Men selvom det er i et afslappet forum, oplever hun, at hjertet begynder at flimre, når hun skal stå foran de andre i en stor forsamling og fortælle om en bog. Det undrer hende, fordi hun jo i mange år har stået over for mange børn og voksne som skoleleder.
Selvom hun er fyldt 60 år, føler hun sig langtfra færdig med skolelivet, og efter et års sygemelding begynder hun på en stor skole ikke langt fra, hvor hun bor.
– Jeg var virkelig glad for igen at være en del af skolelivet, men hjerteflimmeret fortsatte, så efter fem år så jeg ingen anden udvej end at blive pensioneret for at give mig selv ro.
Endnu en gang bliver Sylvia undersøgt af sin læge, der fortsat ikke kan finde noget. Derfra bliver hun sendt til en specialklinik, men trods grundige undersøgelser kan de heller ikke her finde årsagen til Sylvias problemer. På klinikken får hun udleveret blodtrykssænkende medicin, fordi de mener, at det kan forhindre den arytmiske hjerterytme, som Sylvia på det tidspunkt har levet med i over 30 år.
– Det virkede meget mærkeligt, for jeg havde ikke højt blodtryk, og pillerne sænkede mit blodtryk så meget, at jeg næsten besvimede. Derfor stoppede jeg med at tage dem efter en måned, selvom lægerne havde anbefalet mig at tage dem i et år.
Sylvias tiltro til, at sundhedsvæsenet kan hjælpe hende, svinder, så hun beslutter sig for at se sig om efter alternative muligheder.

 

Under behandlingen hos Martin Hejlesen Jensen
– Jeg husker, at han bad mig vurdere mit problem med hjertet inden behandlingen. Der gav jeg den et klart tital, og efter behandlingen var jeg ikke i tvivl om, at svaret var nul.
Efterfølgende er Sylvia i et mindre behandlingsforløb, hvor hun lærer, hvordan hun kan tappe på sig selv, hvis hun har ondt et sted, og det sker også, at hun tager kontakt til behandleren for at få et godt råd.
– Jeg havde også problemer med min mave og døjede meget med blærebetændelse, men de symptomer forsvandt også efter behandlingerne. Det var ret utroligt.

Delvist løste problemer giver kronisk betændelse
Blærebetændelse hænger sammen med en konflikt, som personen finder frastødende, ubehagelig eller truende. Efter at konflikten er løst, bliver celletilvæksten, som opstår i konfliktperioden, indkapslet og nedbrudt af bakterier. Bakterierne anvender kroppen til at nedbryde celletilvæksten med, og det kan give blærebetændelse og eventuelt blod i urinen. Virus fra kroppen bygger vævet op, så det hele er en biologisk proces, fra konflikten indtræffer, til konflikten løses. Hvis konflikten kun løses delvist, bliver reparationsfasen en hængende fase, og betændelsen kan så opleves som kronisk. Det er det, vi hører om i denne fortælling. Behandlingerne med emotionel frihedsteknik får blærebetændelsen til helt at forsvinde, og den kommer aldrig tilbage.

Hverdag med aktiviteter
I dag nyder Sylvia sin pensionisttilværelse. Hun læser spansk, sejler med sin mand i deres sejlbåd eller nyder livet i deres sommerhytte i fjeldet. Børnebørnene er der også plads til og også sangkoret, hvor hun snart har sunget i mange år.
– Jeg har virkelig kunnet bruge de teknikker, jeg har lært. Hvis jeg har lidt ondt et eller andet sted i dag, bruger jeg teknikken, og jeg synes altid, det hjælper lidt.

***

Samlet analyse af Sylvias historie

Hjerteflimmer kan handle om ikke at kunne mere
Hjerteinfarkt (myokardieinfarkt) kan være i enten det højre eller venstre hjertekammer, alt efter om der er tale om et maskulint eller feminint konfliktindhold. For hjertemusklen er det specielt, at højre hjernehalvdel styrer højre hjertemuskel, og venstre hjernehalvdel styrer venstre hjertemuskel (de er altså ikke krydset).

Den aktive fase:
Når man som Sylvia oplever stor konflikt på sin arbejdsplads, kan det udløse hjerteflimmer på grund af følelsen af at være overlæsset med arbejde, at være helt overvældet og ikke at kunne mere (nu er det bare for meget). (Det er ofte i forhold til mor, far, barn eller partner).

Den aktive fase:
Der er cellesvind i hjertemuskulaturens væv, og der kan opstå en stedvis lammelse af hjertemusklen. Under konfliktløsninger vil der være cellevækst, der i sjældne tilfælde kan give hypertrofi, forstørret hjertemuskulatur.

Reparationsfasen:
Der kan være celletilvækst, som kan afstedkomme overvægt = hypertrofi.
Reparationstoppen:
Få uger efter en konfliktløsning kan symptomerne være hjerteflimmer eller hjertekramper, højt blodtryk og eventuelt hjerteinfarkt. Hjertet vil blive stærkere efter reparationsfasen.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.