Vandskræk

Vandskræk

Angst for vand
06.06.2011

Jeg er for nylig kommet hjem fra en dejlig ferie til Tyrkiet, hvor den ene uge foregik på et skønt gammelt træskib i Tyrkiets skærgård. Jeg har altid haft vandskræk og var helt på det rene med, at jeg ikke kom i vandet, selvom jeg kunne se, at de andre på skibet nød at svømme rundt i Middelhavets turkisblå vand i fulde drag.

Martin blev opmærksom på min angst for vand og tilbød at give mig en TFT behandling. Jeg kendte lidt til teknikkerne og selvom jeg var spændt på, om det nu også kunne hjælpe på min angst, så tvivlede jeg på, at en behandling kunne overvinde angsten for at komme i vandet – der var jo meget langt ned til bunden. Martin startede stille og roligt med at spørge ind til min vandskræk og på en skala fra 1 – 10, var min angst på 10 bare ved tanken om, at skulle gå ned ad stigen ved bådsiden og begive mig ud i vandet (jeg kan ikke svømme). Bare tanken om at være nede i et bundløst hav fik min hals til at snøre sig sammen.
Martin begyndte med at banke mig med TFT-teknikkerne samtidig med, at han hele tiden havde fokus på mig med spørgsmål om, hvad der hele tiden var det værste ved situationen og brug af vejrtrækningsøvelser. Jeg fik også vendt batterier, som jeg i øvrigt blev bedt om at fortsætte med at gøre jævnligt.
Da Martin havde ført mig igennem processen nogle gange, blev jeg meget overrasket over at opdage, at jeg kunne tænke på at komme en tur i vandet uden at blive angst. Senere samme dag tog jeg en svømmetur med redningsvest på og nød det i fulde drag. Desuden kunne jeg gå op og ned fra båden, uden at blive svimmel og ryste, selv om stigen gyngede., når der blev trådt på den. Jeg kan derfor helt sikkert sige, at det lykkedes for Martin at reducere min angst for vand.

Olga

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.