Fri for operation af 2. diskusprolaps

Mit møde med Mie Skov - Den bedste danske kvindelige bordtennisspiller nogensinde, Carsten Mogensen, der er en af verdens bedste badmintonspillere i double, sønnen Benjamin Noah og diskusprolaps

Mie blev indstillet til operation og endte kort tid efter på operationsbordet med blandet succes. De opdagede nemlig endnu en diskusprolaps i lænden. Den sidste af diskusprolapserne, 6.9.2016, skulle vise sig, at være vejen til forandring på flere planer.

Godt et år 4 måneder efter, at Mie skulle have haft sin operation for 2. diskusprolaps, er hun igen aktiv med sport 3-4 gange om ugen for at holde kroppen i gang, fordi hun ikke kan sidde stille. Hun er fx ikke bleg for at tage en frisk tur rundt om bordtennisbordet. Hun vendte desuden tilbage som aktiv bordtennisspiller på landsholdet igen.

Nu skal du møde et usædvanligt menneske. Et menneske, der ikke har levet, som de fleste, men som har dedikeret størstedelen af sit liv til én bestemt ting. Nemlig verdens hurtigste sport: bordtennis..

Det her er en historie om en vinder, der har nået de mål, hun har sat sig, men som også har oplevet bagsiden af medaljen i form af et skrantende helbred, et skævt forhold til sit eget værd og et spørgsmål om at finde sig selv i en ny rolle, når karrieren som eliteidrætsudøver ophører.

Mie Skov er på nuværende tidspunkt 31 år gammel. Siden hun var 6 år gammel, har hun spillet bordtennis. Hun har vundet en lang række mesterskaber og har kæmpet sig hele vejen frem til De Olympiske Lege, som hun kvalificerede sig til i London 2012. Hun kan bryste sig af at være den bedste danske kvindelige bordtennisspiller nogensinde og har vundet et utal af titler.

Den tidligere kæreste Carsten Mogensen er en af verdens bedste badmintonspillere i double, og sammen har de sønnen Benjamin Noah.

Når hun bliver spurgt, om det ligger i generne, at hun er gået sportens vej, svarer hun:

"Vi er sportsfreaks hjemme hos os. Begge mine forældre har dyrket sport, ikke på eliteplan, men vi holder bare af sport og kan godt lide at konkurrere. Om det så er backgammon eller bowling, så er vi friske."

Hvis navnet Mie Skov ringer en klokke for dig, der ikke er bidt af en gal bordtennisbold, kan det være, fordi du har set hende i TV-programmet Vild med dans, hvor hun vandt konkurrencen sammen med Mads Vad tilbage i 2013.

En brændende platform

Efter 17 danske mesterskaber stoppede hendes sport på konkurrenceplan, da hun fandt sig selv stående på en brændende platform.

Ikke kun var hendes passion for at dyrke eliteidræt blevet sat i et nyt lys, da hun fik sin søn. Rollen som mor harmonerede heller ikke særligt godt med sportskarrieren, der fik sig en kovending efter at hendes krop begyndte at sige fra.

"Jeg lagde sporten stille og roligt ned i 2014. Mit store mål hele mit liv har været at repræsentere Danmark ved de olympiske lege og det lykkedes i 2012. Derefter sev luften langsomt ud af ballonen."

Samtidig brændte hendes fødder i den grad under hende, fordi hun fik konstateret en diskusprolaps i lænden. Symptomerne fra rygskaden gjorde, at hun for første gang i sit liv, var tvunget til at være sengeliggende.

Med en mere end almindelig mængde krudt i rumpetten, var det ikke bare en kamp. Det føltes nærmest som tortur. At være i ro med kroppen, når hun så længe havde været elitesportsudøver. Det blev en kæmpe udfordring, hvor hun skulle finde sig selv i en ny rolle.

Hun begav sig på en rejse ud i at genopfinde sig selv, selvom hun ikke anede, hvad der ville dukke op. En proces, der i den grad fik hende til at stoppe op og se på:

Hvem er jeg egentlig, når jeg ikke er Mie Skov - Elitesportsudøveren?

Langsomt dykkede hun ned i nye lag af sig selv, for at finde ud af netop dette.

"Jeg forsøger efter bedste evne at finde ind til mine dybeste værdier, for dernæst at kunne leve efter dem og finde ud af, hvem jeg er og hvad jeg gerne vil"

Lige nu er hun i gang med en Mastercoach - og en personlig træner uddannelse oveni, som hun er færdig med på nogenlunde samme tid i slutningen af 2018. Hvad det skal ende med, ved hun ikke præcist endnu.

"Udfordringen pt er, ikke at prøve at regne ud, hvad der sker og se, hvilke døre der åbner sig op og hvad jeg føler undervejs. Jeg vil følge mit hjerte, som jeg forhåbentlig får åbnet helt op for i denne proces."

Nødtvungen rygoperation oven på hjerneblødning

I samme periode, hvor hun var sengeliggende, blev hendes tidligere kæreste ramt af en hjerneblødning og Carstens liv hang i en tynd tråd. Så derfor trak hun sig selv op i nakkehårene og fandt sin indre urkraft og fighter frem – endnu en gang.

Hun blev indstillet til operation og endte kort tid efter på operationsbordet med blandet succes. De opdagede nemlig endnu en diskusprolaps i lænden.

"Jeg kunne mærke, jeg ikke havde lyst til at lægge mig under kniven igen. Det gjorde jeg i første omgang, fordi jeg var presset med mit et-årige barn på det tidspunkt og en kæreste, der var ramt af en ulykke et halvt år forinden, så jeg blev nødt til at kunne gå og nødt til at lade mig operere. Men eftersom jeg er meget holistisk anlagt, og tror på, at det mentale, psykiske og fysiske hænger sammen, var det naturligt at vælge sådan en som Martin, der i den grad ser tingene på en lidt anden måde end det etablerede system."

Inden operation på nr. 2 diskusprolaps skulle udføres, mødtes Mie Skov og Martin Hejlesen til en bogreception og de faldt i snak og hun fortalte om sine rygproblemer, som hun havde haft siden hun var 15-16 år gammel, men som nu stadig efter operationen voldte hende så mange smerter, at hun var overbevist om, der skulle nye midler til.

De aftalte, at Martin skulle hjælpe hende videre.

Emotionel Friheds Teknik og Martin

Det kræver virkelig det her trygge rum som Martin giver, tror jeg, før jeg kunne, og, tror jeg, klienter generelt kan, gå ind i den del (Emotionel Friheds Teknik), for det er lidt specielt. Jeg kendte godt lidt til Martins teknikker, men det er en smule grænseoverskridende, at ligge der på briksen, mens han beder en om at tænke på det traume, man har og koble nogle farver på den følelse, der opstår.

"Allerede efter den første session kunne jeg igen svaje med ryggen, før var min ryg stift som et bræt med pinefuld smerte."

Behandlinger med lup på

Det starter med, at han stiller én nogle virkelig kraftfulde spørgsmål, så man kommer til at reflektere og kommer derind, hvor det virkelig batter. Der sidder man samtidig med sådan en clips på fingeren, som giver nogle udslag i nogle farver, der indikerer, om der er noget, jeg reagerer mere på end andet. Så ser han, tror jeg, om det, jeg snakker om, har relevans, eller om jeg bare sætter en smøre på."

Det, jeg opnåede, og det, der gjorde størst indtryk på mig

"Jeg startede hos Martin og havde rigtig mange smerter i min ryg. Nogle dage var det svært at komme ud af sengen. Andre dage var det svært at gå. Nogle dage gik fint. Men altid kunne jeg mærke ryggen, som var det, der kendetegnede det seneste lange stykke tid. Jeg tror, jeg har været lidt af en udfordring for ham, fordi der har siddet meget og været meget med min ryg.

Det, jeg opnåede, og det, der gjorde størst indtryk på mig, og som jeg kunne mærke var rarest, var det her med at snakke om følelser og på en eller anden måde få dem italesat, men også få dem ud.

Der var på et tidspunkt, hvor jeg lå på briksen, og han havde healet mig først, og vi kom til at snakke om, hvor frustreret og vred, jeg egentlig var helt dybt inderst inde, over forskellige ting, men at det ligesom havde hobet sig op. Og jeg fik øje på, at siden jeg stoppede min elitesportskarriere, hvor jeg kom ud med mit rimeligt store temperament i kampe og under træningen, så efter jeg stoppede, havde jeg ikke rigtigt fået afløb for den vrede og den frustration, som jo stadig har været inden i mig over forskellige ting - og over gamle ting også."

Puden - og Martin i et andet rum...

"Så jeg kan huske, at jeg lå på briksen og han inviterede mig til at komme i tanke om, hvad der skulle til, før jeg kunne komme af med den vrede. Og jeg husker, at det var sygt grænseoverskridende bare at komme i tanke om, hvordan jeg kunne få det ud. Så jeg sagde til ham:

Jeg får jo lyst til nærmest at smadre noget! 🙂

Og det ender med, han har en lille pude, hvor han guider mig til bare at brøle ned i den pude der - alt hvad jeg kan, så jeg kan få alt min vrede og frustration ud af kroppen. Og det var meget grænseoverskridende at ligge på en briks, med tårerne trillende ned ad kinderne, og så bare råbe af al ens lungers kraft ind i en pude, så der ikke var andre, der kunne høre det.

Det var så grænseoverskridende, at jeg måtte bede ham om at gå ud og vente i et andet lokale, så jeg kunne gøre det for mig selv. Det skete så en 2-3 gange, hvor jeg til sidst var helt udmattet og under den vrede, lå der noget kedafdethed, som så også kom ud. "

Man bliver let på en anden måde

"Så det var bare én af behandlingerne, hvor jeg kunne mærke, at de følelser jeg forløste, de var sgu ikke småting.

Og man bliver let på en anden måde, når man er inde og rode ved de der meget dybe følelser, som er svære at håndtere alene. Martin har hjulpet med at åbne op for nogle af alle de følelser, jeg har haft. Og der har ikke kun været vrede, men en masse andet, og det har jeg været enormt taknemmelig for."

Det er vigtigt, der bliver åbnet helt op

"Vi fik også kigget på relationer og fik vendt nogle problematiske ting der. Det har helt klart noget at gøre med, hvor meget man er klar på at dele ud. Det er klart, hvis jeg kom ned til Martin med et halvlukket hjerte, så var det også begrænset, hvad jeg fik igen.

Så jeg tror virkelig, det er vigtigt, også for ham som behandler, at der bliver åbnet op. Jeg var jo også klar over, at hvis jeg ikke åbnede op og fortalte om de ting, der var svære og som berørte mig i mit liv, så ville jeg få mindre udbytte ud af behandlingen.

Han hjalp mig i gang til at kigge på mig selv på en anden måde og se på, hvem jeg i virkeligheden er og hvad jeg står for og hvad jeg ikke står for.

Tryghed, ro og god tid hos Martin

"Jeg oplever Martin som værende en meget kompetent behandler og meget sympatisk og venlig – og fremfor alt: nærværende. Der var altid tid - og der var altid GOD tid, og altid ro på - og jeg følte mig altid hørt og set, når jeg var der. Der var altid en meget tryg energi og jeg kunne stille og roligt begynde at åbne op, også for de svære ting, fordi han skabte nogle rammer, som jeg nemt kunne træde ind i."

Martin anbefalede Mie at kombinere behandlingerne med osteopati og fysioterapi hos Michal Bedzinski.

Mie havde fuldstændigt glemt det sociale aspekt og også hendes feminine side.

"Jeg har fået øje på, at jeg hele mit liv har virket enormt hård og til tider arrogant, fordi jeg skulle nå et eller andet og så måtte andre vige. Så jeg har fuldstændigt glemt det sociale aspekt og også min feminine side.

Så de 2 ting er jeg begyndt at træne rigtig meget. Fordi de bor inden i mig og det er i virkeligheden måske det, jeg længes allermest efter. At være forbundet til andre mennesker og træne det sociale og få øje på den bløde og feminine side, som bestemt også er en stor del af mig.

Og også den sårbare, som jeg jo ikke rigtigt har været ved, fordi jeg skulle jo være den stærke og hårde pige, for ellers så kom jeg ingen vegne i min sportsverden.

Eller det var i hvert fald det, jeg var overbevist om på det tidspunkt. Men jeg kan jo bare se, at der gemmer sig meget mere inden under den der hårde skal, som jeg opbyggede for at beskytte mig selv.

Selvkærligheden var ikkeeksisterende i sportsverdenen!

Det, har jeg fået øje på, er vigtigt for mig og vigtigt for mennesket generelt. At være selvkærlig og tage vare på mig selv."

Balancen mellem de givende, modtagende og nydende feminine energier og de handlende, resultatorienterede maskuline energier var altså i ubalance for Mie og det var fra en lidt uventet kant, hun fik hjælp til at gøre noget ved det.

En hardcore udfordring

"At deltage i vild med dans med pailletter, perler og stiletter var en rimelig hardcore udfordring!

Der fandt jeg frem, at der ligger noget blødt og feminint her - og det kunne jeg godt lide at være - så det var egentlig startskuddet til, at jeg fandt tilbage i mig selv i den periode, hvor programmet stod på."

Det var også umiddelbart derefter, Mie fik sin søn:

"Da jeg blev mor, fandt jeg ud af, hvad ubetinget kærlighed i virkeligheden drejer sig om!

Så helt klart, det har også været et springbræt, der tæller, og som har givet mig lyst og motivation til virkelig at gå ind i det her selvudvikling og finde ud af, hvad det egentlig giver mig.

Jeg vil altid være målbevidst og klar i spyttet og ret meget uden filter, for det er også det, jeg er, men jeg er bestemt også det andet."

Godt et år og 4 måneder efter, at hun skulle have haft operation for nr. 2 diskusprolaps, er Mie igen aktiv 3-4 gange om ugen for at holde kroppen i gang, fordi hun ikke kan sidde stille. Hun er fx ikke bleg for at tage en frisk tur rundt om bordtennisbordet eller give andre kamp til stregen i en god omgang fodbold, tennis eller tikamp. Der bliver også revet i vægte, når styrketræning står på programmet. Bordtennis på landsholdet er senere hen blevet genoptaget.

Når talen falder på bordtennis, siger hun:

" Jeg vil gerne tilbage og give noget videre til landsholdet. Men i hvilket omfang ved jeg ikke. Men som den bedste danske kvindelige bordtennisspiller nogensinde, har jeg en del erfaring, jeg gerne vil give videre, og som jeg brænder for. Jeg vil gerne tilbage i en eller anden form, men det skal kunne lade sig give sig. Hvilken form må tiden vise."

Du er helt okay

Der er ingen tvivl om, at titlen som professionel bordtennisspiller i hvert fald kommer til at fylde på en eller anden måde fremover:

"Gad sgu godt stå der (ved bordtennisbordet) med de værdier jeg har nu, med hvad jeg står for! For jeg tror, jeg vil være en helt anden spiller. Hvordan ville jeg håndtere pres, vinde, tabe, at mislykkes?

Som hun spørger:

"Hvis nu, du IKKE er bange for at tabe, hvad kan det så ikke åbne op for?

At du helt inde i dine knogler tror, du er helt okay, også selvom du taber. Det var jeg på ingen måder overbevist om, da jeg dyrkede sport på højt plan. Jeg var bestemt ikke overbevist om, at jeg var god nok, når jeg tabte. "