Smerter i hoften
Jeg vil lige fortælle hvad 3 behandlinger hos dig har betydet for mig:
Da jeg kom 1. gang var mit problem at jeg græd hele tiden. Samtidig havde jeg smerter og nedsat styrke i min venstre hofte, som jeg har lidt af de sidste 20 år.
Efter behandlingen hvor vi mest arbejdede med følelser helt tilbage fra min barndom, havde jeg en reaktion hvor jeg græd meget de efterfølgende 2 dage, derefter kom følelsen af ro, og jeg begyndte af fungere bedre. Min hofte gjorde ikke ondt mere og jeg begyndte at bruge den rigtigt og forvente en større styrke. I dag mærker jeg ikke noget til mine smerter i hoften.
Efter den behandling hvor vi mest koncentrerede os om relationer til mine børns far (min ex-mand) og den ene af mine fødsler, som var noget traumatisk, fik jeg igen løst en masse følelsesmæssigt, reaktionen efterfølgende var en halv dag med tårer, så følte jeg styrken igen, og 2 dage efter behandlingen var jeg til fest hos min ældste søn, hvor min ex-mand og hans nuværende kæreste var med, og det rørte mig overhoved ikke.
Nr. 3 behandling var temaet min kæreste gennem de sidste 7 år, som har trukket meget store veksler på mig pga. hans meget svingende sindstilstand, hans forhold til alkohol og hans evige trusler om selvmord og også forsøg på det. Det har givet mig skyldfølelse, så jeg har slet ikke kunnet lyttet til mig selv og mine egne behov.
Med det resultat. at jeg ikke kunne finde ud af at træffe beslutninger, jeg har været handlingslammet. Det har også været med til at give mig forskellige fysiske smerter i kroppen.
Igen gav behandlingen mig en forståelse for mine følelser og jeg har følt en stor styrke og i dag er jeg i stand til at bo sammen med ham som venner (i vores hus som p.t. ikke er solgt) og samtidig har jeg en ny kæreste, som jeg kun ser når jeg har lyst til det, hvilket er max. en gang om ugen.
Jeg har også fået meget mere overskud til at klare mit arbejde. Jeg er blevet bedre til at mærke mig selv og sige fra.
Jeg græder ikke mere og er i meget bedre humør.
Kærligst Hanne