Forstørret aortaklapper – smerter i nakken

Forstørret aortaklapper – smerter i nakken

 

Lene, kostvejleder:

Metasundhed har lært mig, at vi kan helbrede os selv

Problemer med hjertet gav kostvejleder Lene indsigt i helt nye alternative behandlingsmetoder. Med dem helbredte hun sig selv, så hun undgik en hjerteoperation. Og siden er hjerteproblemerne også blevet vendepunkt i forhold til at forstå gamle familiestridigheder.

Det var på et kursus i tankefeltterapi, at Lene mødte Martin. Nogle år forinden var hun blevet hjulpet via de teknikker i forbindelse med en hjertesygdom. På det tidspunkt var hendes hjerte forstørret, hendes aortaklapper fungerede ikke optimalt, og hun stod foran en stor operation.
– Da jeg lærte om det her, forstod jeg, hvorfor organer bliver syge, og hvorfor vi mennesker bliver syge. Vi er lige så påvirkelige over for dårlig kost og livsstil, som vi er over for psykisk ubehag og traumer. Det sidste døjede jeg med, og det havde taget bopæl i mit hjerte, fortæller Lene. Det er vigtigt at sætte ind på kost, motion og frigørelse af uforløste følelser, hvis vi vil være raske.
Gennem ti måneder arbejdede Lene sammen med sine behandlere intenst med de psykiske faktorer, der påvirker hjertet dårligt, og da hun efter flere alternative behandlingsforløb igen skulle til undersøgelse på Rigshospitalet, var hendes hjerte ikke længere forvokset, men på normal størrelse, ligesom aortaklapperne igen fungerede.
– Jeg var ikke længere påvirket af sygdommen, som jeg nu havde lært i virkeligheden var en helbredelse af et psykisk traume – et traume, jeg havde haft gemt i mit hjerte, helt fra dengang jeg blev født. Derfor blev jeg nysgerrig på den forståelsesmodel og ønskede at lære mere.
Martin gør stort indtryk på Lene, da de mødes på det uddybende kursus, Lene deltager i. Hun fornemmer tydeligt, at her er en, der ved meget om psyken. Derfor konsulterer hun ham senere for at arbejde videre med de andre blokeringer, der ligger i hendes krop og underbevidsthed.

Vedholdende og givtig spørgeteknik
Den første session bliver til flere. Lene oplever, at her er en, der er god til at lytte og mærke efter, hvad det egentlig er, hun siger.
– Jeg havde det sådan, at når jeg sagde noget til Martin, så var det, som om han fornemmede noget dybere. Han bliver ved med at spørge, indtil du selv kommer frem til det helt rigtige svar, som både han og du selv har brug for. Han spørger nænsomt og har god humor, som også er nødvendigt for at få en klient (som mig) i ”hus”. Han er også god til at rose, og det hjælper jo væsentligt i proceduren, der kan være svær nok, når man sidder og vender vrangen ud af sig selv, fortæller Lene.
Den seneste session i terapistolen blev en form for vendepunkt i forhold til selvudviklingsarbejdet for Lene.
– Alle sessioner har givet mig noget i forhold til min udvikling, men den seneste session fik mig til at indse, hvor meget min kæreste og hans familiemønster ligner min far og farmors mønster. Mønstret kan vi kalde for et had-kærligheds-forhold, hvor man ikke kan tale ordentligt sammen, ikke kan tilgive selv små ting og derfor ikke har kontakt. Det samme mønster har min mor haft med sin mor og så videre, fortæller Lene.
Med den nye indsigt drager Lene pludselig en parallel op til i dag og sit valg af kæreste.
– I alt det her arbejde har jeg nu også indset, at jeg blandt andet har valgt min kæreste ud fra det, jeg stadig mangler at arbejde med i forholdet til min egen far. Det stresser mig og gør mig ked af det, når mine nærmeste ikke kan tilgive andre og er negative, og jeg synes, det er så ærgerligt. Men gennem Martins vejledning har jeg sluppet det og lader dem om deres valg, men rent fysisk har det siddet – sikkert sammen med en masse andet ”psykisk affald” – som en stram livrem om min vejrtrækning. Nu er vejrtrækningen blevet lettere og mindre anstrengt.

Selvaccept fik smerterne til at forsvinde
Nogle gange er det dybereliggende tanker og oplevelser, Lene opsøger hjælp til at blive klogere på. Andre gange er det fysisk smertelindring.
– Den underligste oplevelse havde jeg en dag, hvor jeg skulle besøge Martin, og jeg havde så utroligt ondt i min nakke. Det var ikke bare lidt ondt; det var en bred smerte i begge sider af nakken og hele vejen ned ad skuldrene. Jeg kunne dårligt dreje mit hoved, for smerterne gik hele vejen op til toppen af hovedet. Efter en behandling på cirka 20 minutter, hvor jeg ”elsker og accepterer mig selv”, selvom jeg har ondt, gik smerterne helt væk. Og de kom ikke igen!
At se formålet med selv noget af alt det svære i livet er en evne, Lene har fået ved at arbejde med sig selv.
– Når jeg kan se, at der er et godt formål med noget, der er svært, giver det jo god mening at bevare roen og fortsætte. I stedet for at give op over for en svær person eller en persons besværlige og negative indstilling, ved jeg nu, at jeg kan lære noget. I det sværeste finder man tit det bedste, mener Lene.

Lenes bedste råd til at få et optimalt helbred:
Sæt ind på flere planer: kost, motion, meditation og personlig udvikling, for eksempel gennem metasundhed. Vi er hele mennesker og har glemt, at når vi er i ubalance, gælder det om at behandle det hele – også selvom symptomet kun for eksempel er ondt i en nakke, arm, ben eller andet.

”Selvom Martin stadig er ung i faget, har han kæmpe potentiale til at kunne hjælpe mange mennesker i fremtiden.”

Lenes mangeårige erfaring med kostvejledning har hjulpet tusindvis af mennesker gennem årene. Igennem en af hendes kostvejledere kan man tilegne sig sin egen kostplan, der er særligt tilpasset livsstilssygdomme, overvægt og ubalancer.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.